Hemmeligheden bag mere mod

At tage mod til sig handler om at samle indre styrke til at gøre eller sige noget svært og ubehageligt. Det handler om at turde det, som man allerhelst vil undgå. At være modig er også at gå efter det, du gerne vil (have) - uden at lade dig styre af andre og andres tanker.

For at blive modig skal du være villig til at møde modstand. Du skal erkende, at der kommer modgang og (turde) gå ind i den. Det er som at gå en tur i modvinden, hvor du målrettet fortsætter selvom vinden bider, og du får røde kinder - og måske allermest har lyst til at vende om. Men husk at modstand og modgang er kortvarige og går over.

At møde modstand og modgang handler også om villigheden til at være vedholdende. Hvis det, du vil opnå, er vigtigt og kommer fra et oprigtigt og engageret sted hos dig, og du accepterer at vejen dertil byder på modgang og modstand, så kommer dit mod.

Du bestemmer selv dit fokus, tempo og dine tanker. Det du skal forstå er, at for at blive mere modig, er det dig, der (fra i dag?) begynder at fortælle dig selv de gode historier. Fokusér på muligheder og løsninger, gør det i dit tempo og fortæl dig selv hvor sej du i grunden er.

Hvad er så hemmeligheden bag mere mod?

15 spørgsmål du kan stille dig selv
- og som du seriøst skal overveje at svare på!

  1. Hvad tror du, det vil give dig at blive mere modig?
  2. Hvis en anden siger til dig, at du er modig, hvad tror du så, det er hun ser? 
  3. Hvad forhindrer dig i at være modig?
  4. Hvor villig er du til at overkomme disse forhindringer?
  5. Hvor lang tid er du villig til at øve dig? (Er du tålmodig eller klar til et langt sejt træk?)
  6. Hvad kan hjælpe dig, så du ikke giver op?
  7. Hvad vil du være i stand til, når du overvinder dine forhindringer og føler dig mere modig?
  8. På den anden side af modstanden, så spørg dig selv hvad du gjorde så godt?
  9. Hvad kunne du gøre anderledes næste gang?
  10. Hvad skal du fortælle dig selv, når du oplever modstand og modgang?
  11. Hvordan kommer du i gang?
  12. Hvad kunne være dit første (lille) skridt til mere mod?
  13. Hvad kan du øve dig på, som vil gøre dig mere modig? Brainstorm på ting, der er svære for dig, og tag en ny ting fra listen hver uge.
  14. Har du erfaringer fra tidligere, som virkede, og som du kan bruge positivt?
  15. Hvad kan du gøre i dag?

Synes du det er svært?

Vil du gerne have professionel hjælp, så har jeg et individuelt forløb netop målrettet mere mod. Klik på linket herunder og læs mere.

JA TAK - TIL MIT FØRSTE SKRIDT TIL MERE MOD >>

Kh Trine M. Lønfeldt
Coach · Mentor · Underviser